Januar 2016 - DF-Rudersdal

Gå til indhold

Hoved menu:

Januar 2016

Kristian Thulesen Dahls ugebrev  

- mandag den 25. januar 2016

Tænk at danske ministre skal ’stå skoleret’ for Europa-Parlamentet… Ak ja!

To danske ministre har i dag været indkaldt til et møde i Europa-Parlamentets udvalg for borgerrettigheder mv. De har skullet svare på kritiske spørgsmål om de asylstramninger, som et bredt flertal i Folketinget vedtager i morgen tirsdag. Så ministrene skulle ’stå skoleret’ for de bekymrede europaparlamentarikere, må man forstå.

Det er jo absurd. Lad os lige få den faktuelle baggrund på plads: Europa er under voldsomt pres af flygtninge- og migrantstrømme. Der er tale om en folkevandring, der truer med at undergrave de europæiske velfærdssamfund, som er skabt over generationer. For dette har EU et kæmpe medansvar. Schengen-systemet er brudt sammen. EU’s ydre grænser er nærmest ikke-eksisterende, og flygtninge og migranter kan frit vandre fra land til land på jagt efter en bedre fremtid og højere sociale ydelser. Tyske kansler Merkel satte reelt Dublin-forordningen ud af kraft ved i efteråret at udsende en åben invitation til alle, som måtte have lyst til at drage mod Tyskland. Det er den situation, vi nu står i.

Fordi vi i Danmark sidste sommer havde folketingsvalg og fik et flertalsskifte, har vi haft mulighed for at få gennemført, eller er i gang med at gennemføre, en stribe helt nødvendige og rimelige asylstramninger og har indført midlertidig grænsekontrol. Dette har været helt afgørende i bestræbelserne på at få tilstrømningen under kontrol. Sådan handler ansvarlige politikere. Og det næste bør være, at grænsekontrollen suppleres med hastebehandling af asylsøgeres sag på stedet, hvorefter de fleste vil kunne returneres til Tyskland igen. Det forslag stiller Dansk Folkeparti nu i Folketinget.

Og lad os lige slå fast med syvtommersøm over for dagens bekymrede medlemmer af Europa-Parlamentet, at vi i Danmark intet overhovedet har at skamme os over, når det kommer til indsatsen med at hjælpe asylsøgere. Danmark er et af de lande i EU, der tager imod flest asylansøgere i forhold til vores indbyggertal, og vi er et af de lande, der bruger allerflest penge pr. indbygger på at hjælpe folk i nød.

Det er på denne baggrund, at en gruppe hændervridende europaparlamentarikere, herunder flere fra den danske venstrefløj, har følt sig kaldet til at indkalde den danske regering til en tur i ’skammekrogen’, hvor de skal modtage kritik for at føre en uanstændig og umenneskelig politik. Sikken et foretagende!

Lad os for et øjeblik se bort fra, at Europa-Parlamentet ikke har nogen som helst myndighed i forhold det danske Folketings beslutninger på dette område, og i stedet for fokusere på det grundlæggende paradoks, at det EU-system, der har svigtet fatalt i den nuværende flygtninge- og migrantkrise, nu skal belære Danmark om, hvad vi må og ikke må i bestræbelserne på at håndtere situationen og beskytte vores velfærdssamfund. Det kræver en helt særlig form for manglende realitetssans, som synes at trives godt i Europa-Parlamentet. Ja, i EU-systemet i det hele taget. Forleden oplevede vi således en græsk kommissær, der ville belære danskerne om, at vores grænsekontrol kun måtte fortsætte til 3. februar. Så skulle det være slut.

Det er helt igennem virkelighedsfjernt, det der udspiller sig i Bruxelles i denne tid. Og gjorde man sig så forhåbninger om, at de bekymrede europaparlamentarikere ville komme med noget, der bare minder om en brugbar løsning på de problemer, Europa står over for. Men absolut nej! De sidder blot og kritiserer, mens deres vision om et europæisk samarbejde sejler videre….

Men så er det godt, at vi går anderledes konstruktivt til værks her til lands og gennemfører nødvendige stramninger. Jeg noterer mig, at asylpolitikken gradvis rykkes mere og mere i Dansk Folkepartis retning. Det er godt – også selvom det går for langsomt.

I øvrigt er det interessant, at der gennem det sidste halve år er kommet forholdsvis færre syriske asylsøgere til Danmark. Ja, faktisk er det kun ca. en tredjedel af dem, der kommer til Danmark, som er fra Syrien. Det understreger jo blot, at vi står over for en folkevandring bestående af folk fra mange forskellige lande, som søger en ny og bedre tilværelse i Europa. Det kan man dårlige fortænke dem i, men det er altså langtfra ensbetydende med, at man skal have krav på ophold i Danmark.

Men mens flere og flere borgere i EU-landene altså kan se det uholdbare i den nuværende situation, er der stadig langt til toppen af EU-systemet. Og hvis ikke folkene i Bruxelles snart indser, at de er på gal kurs, vil EU blot komme endnu længere væk fra de borgere, som EU ellers skulle repræsentere. En fatal udvikling for Europa! Symboliseret i dag af at danske ministre skulle ”stå skoleret” for Europa-Parlamentet…. Ak ja! Så langt er det kommet….


Med venlig hilsen

Kristian Thulesen Dahl



Kristian Thulesen Dahls ugebrev

- mandag den 18. januar 2016


Onsdag bliver dagen!

- Hvis Socialdemokratiet er til noget…

Folketinget har hasteforespørgsel om flygtninge- og migrantsituationen onsdag. Med de seneste meldinger fra Socialdemokratiet og De Konservative bør det blive dagen, hvor Folketinget sætter en ny kurs. Tager kommunernes bekymringer alvorligt. Mere om det senere. Først lidt om grænsekontrollen!

Grænsekontrol er sund fornuft. For ethvert land har en helt naturlig interesse i at holde øje med hvem og hvad, der kommer ind i landet. Men i EU-systemet bryder man sig åbenlyst ikke om sund fornuft. Således bragte TV2 søndag aften et interview med EUs migrationskommissær, grækeren Dimitris Avramopoulos, hvor kommissæren sagde, at den nuværende danske grænsekontrol kun må vare til den 3. februar. For han vil tilbage til det, som han kalder ”normale tilstande”. Jamen altså, hvad er det lige der sker for EU? Og hvad er det lige for ”normale tilstande”, som kommissæren vil tilbage til?

Gransker man kommissærens udtalelser, står motivet dog klart: Grænsekontrollen skal væk af ideologiske årsager. Så pyt med, hvordan virkeligheden ellers tager sig ud. For Avramopoulos forklarer, at han frygter for en sneboldeffekt, hvor endnu flere andre lande også indfører grænsekontrol. Det vil bringe Schengen-samarbejdet i fare, siger han, og Schengen er ”noget af det største, vi har opnået i vor tid”. Det er altså ideologien, drømmen om et overstatsligt EU, som optager kommissæren. Ikke at få løst de aktuelle problemer.

Og grænsekontrol er med til at løse de aktuelle problemer! Selv om den nuværende grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse blot er en stikprøvekontrol, så har den en klar effekt. Bare den første dag blev 18 nægtet indrejse, og tre personer desuden anholdt og sigtet for menneskesmugling. Efter ti dage var resultatet, at 203 personer var blevet afvist, mens 24 er blevet sigtet for menneskesmugling. Læg dertil den præventive effekt. At det rygtes, at der er en risiko for at blive taget, hvilket kan afholde migranter og menneskesmuglere fra at prøve. Vi ved jo, at disse ofte er forbløffende velinformerede, når det gælder forholdene i lande som Tyskland, Sverige og selvfølgelig Danmark.

Hertil kommer, at al snakken om kaos og store bilkøer ved grænsen helt sikkert har været for at indgyde frygt for, hvad en grænsekontrol betyder. For når medierne i disse dage rapporterer fra grænsekontrollen, så er billedet typisk, at det går fint, og at der i øvrigt, fuldt forståeligt, er stor opbakning til at fortsætte med den tryghed, som kontrollen giver.

Så nej: Vi skal ikke tilbage til EUs ”normale tilstande”. Tværtimod skal vi styrke og udbygge grænsekontrollen!

Og så tilbage til Folketingets debat på onsdag. Dagen hvor vi igen sætter kommunernes berettigede oprør omkring alle de flygtninge og migranter, som de skal modtage, på dagsordenen. Det haster med beslutninger. Folketinget må komme i gang! Der er nok af muligheder.

Vi kan eksempelvis med et flertal i Folketinget beslutte oprettelsen af flygtningelandsbyer, som vil være en aflastning af kommunerne. Flygtningelandsbyer - eller flygtningecentre som vi har kaldt dem - hvor man får beskyttelse, indtil man kan sendes til nærområdet eller hjemlandet igen. Hvor man er, indtil vi helt får omlagt udlændingepolitikken, sådan at asylansøgere fremover kan få hjælp i nærområdet i stedet for at søge til Danmark. De, der herefter alligevel kommer til Danmark, skal så sendes til nærområdet, hvor hjælpen finder sted.

Dansk Folkeparti ved man, hvor man har i disse spørgsmål. Vi er helt klar til at træffe beslutningerne. Men hvad med de andre partier?

I weekenden fortalte Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i Jyllands-Posten, at etablering af asyllejre i nærområderne er den bedste løsning på den kæmpe udfordring, som vi står overfor. At verdens flygtninge bør samles i velfungerende flygtningebyer tættere på nærområderne, hvorefter lande i for eksempel Europa selv må afgøre, hvor mange flygtninge det pågældende land ønsker at tage imod. Sød musik i vores ører. Og i stedet for at ærgre os over, at Socialdemokratiet tidligere har modsat sig netop en sådan politik, når vi har foreslået det i Folketinget, vil vi glæde os over, at de nu er kommet til erkendelsen. Lad os derfor nu koncentrere os om, hvordan vi får handling bag ordene! Både når det drejer sig om flygtningelandsbyer og hjælp i nærområderne i stedet for her i Danmark.

For danskerne skriger på handling, når det gælder om at få taget hånd om asyl- og migrantudfordringerne. Berettiget!

Lad derfor onsdag blive dagen, hvor vi får taget et kæmpe skridt i den rigtige retning. Hvor et flertal i Folketinget erkender, at det er nu, der skal handles! De Konservative har meldt sig klar. Hvis Socialdemokratiet er til noget, har vi i fællesskab muligheden. Lad os få ting til at ske!

Så Mette Frederiksen; er I klar?

Med venlig hilsen

Kristian Thulesen Dahl







Kristian Thulesen Dahls ugebrev

- mandag den 11. januar 2016





Vi sagde grænsekontrol - nu siger de andre det samme!

Vi siger: Lav integrationspolitikken om! Hvornår siger de andre også det?

Lørdag deltog nogle hundrede personer i protestaktioner imod den ID-kontrol, som den svenske regering har indført. Under aktionerne, der i øvrigt medførte forsinkelser på togdriften, blev der blandt andet råbt slagord som ”asyl til alle!”. Det er selvfølgelig et yderpunkt på holdningsskalaen, men spørgsmålet er, om de pågældende gør sig nogen som helst overvejelser om, hvad ”asyl til alle!” eller asyl til blot rigtig mange for den sags skyld, vil have af konsekvenser for Danmark. Om man er villig til at acceptere de utroligt mange ændringer af det danske samfund, som en fortsat massiv migrant- og flygtningestrøm til Danmark uundgåeligt vil medføre.

Skulle nogen være i tvivl om alvoren - ja så viser et helt aktuelt notat fra Kommunernes Landsforening, at 17.000 nye flygtninge i år giver en efterspørgsel på ekstra 1200 pædagoger og 80 daginstitutioner. Flere læger skal der også til. Næppe noget, som vil gøre det nemmere at sikre tilstrækkeligt mange læger eksempelvis i de dele af Danmark, hvor der i forvejen er mangel på læger. For resten fremgår det af notatet, at de 17.000 flygtninge i 2016 ifølge KL's vurderinger kan blive til 37.400 flygtninge efter familiesammenføring. Nok et ret konservativt skøn…

Måske dem der råber "asyl til alle" bør overveje konsekvenserne af deres udlændingepolitik. Sverige foretog dette eksperiment, men fik nok! For tag ikke fejl. Spørgsmålet om migrant- og asylpolitikken er og bliver det absolut vigtigste af alle emner i denne tid. Det ved danskerne også godt. Og det er da også svaret, man får, når man spørger befolkningen.

Lørdag var jeg for tredje år i træk gæst på De Radikales nytårsstævne i Nyborg. Et glimrende sted at komme. Fyldt med politisk interesserede mennesker - det er altid velgørende - også selvom vi ser uendeligt forskelligt på mange ting. Glimrende var det også, at Mette Frederiksen denne gang var suppleret til gæstelisten. Efter SR-regeringens mange lempelser af udlændingepolitikken har Socialdemokratiet nu valgt at se en anden vej. Endeligt ser det ud til, at Socialdemokratiet bryder med De Radikales rent ud sagt verdensfjerne tilgang til udlændingespørgsmålet.

Nu hedder det fra Socialdemokratiet, at flygtningestrømmen udgør en trussel imod vores velfærd. Endeligt! Bedre sent end aldrig. Omvendt fastholder De Radikale den modsatte linie. Morten Østergaard beskyldte den tidligere regeringspartner for at ”tale falsk”. Man må altså forstå, at De Radikale ikke anerkender, at en lempelig udlændingepolitik koster milliarder af kroner og virkelig udfordrer vores velfærdssamfunds indretning.

Det gode er så, at De Radikale ikke for nuværende har den magt, som de havde i den sidste regeringsperiode. Den periode, hvor statsministeren hed Helle Thorning-Schmidt. Den periode, som ifølge Morten Østergaard resulterede i 40 eller 45 ”forbedringer” (læs: lempelser) på udlændingeområdet. For nu er flertallet skiftet, og Helle Thorning-Schmidt er ikke længere hverken statsminister eller formand for Socialdemokratiet. Nu har De Radikale ikke længere vetoret over udlændingepolitikken, og så skabes der muligheder.

Er der stadig nogle, der ikke kan se, hvorfor det var nødvendigt at få skiftet flertallet ved folketingsvalget sidste sommer?

Men selv med de nye og glædelige toner fra socialdemokraterne er der unægtelig et stykke vej mellem os og dem. For eksempel ønsker de stadig, at flygtninge skal integreres hurtigt i det danske samfund. Også selvom man jo dermed kommer til at blande flygtningepolitik og indvandringspolitik sammen. Og integrerer folk i det danske samfund, der burde hjælpes til det tidspunkt, hvor de kan vende tilbage til deres egne områder af verden. Ikke hjælpes til en permanent ny tilværelse i Danmark.


Jeg ser frem til det tidspunkt, hvor erkendelsen også fra de andre partier er, at man ikke kan integrere sig gennem det store antal, der kommer i disse år. At man i stedet skal fokusere på at hjælpe flere dels i nærområderne, dels her men midlertidigt og ikke gennem permanent ophold.

Langt, langt hovedparten af dem, der kommer til Danmark, kommer her for at få en ny permanent tilværelse for dem selv og deres familie. Det kan man dårligt klandre mange af de mennesker, som kommer fra markant ringere vilkår, end vi har i Danmark. Men det er ikke måden at hjælpe på. Det forhindrer os nemlig i at hjælpe de mange, der er i nød i verden. Derfor er en omlægning af måden, vi hjælper på, helt nødvendig.

I mange år har Dansk Folkeparti været det eneste parti, der har kæmpet for grænsekontrol. Der har påpeget, at Schengen-aftalen ikke fungerede, og at vi blev nødt til at genindføre kontrollen ved vores egne grænser. Nu siger mange af de andre partier, at grænsekontrol er helt nødvendig. På tilsvarende måde vil også de partier indse, at den nuværende integrationspolitik har spillet fallit og må ændres. Jeg håber blot for Danmarks skyld, at det sker snart!

Med venlig hilsen

Kristian Thulesen Dahl









Kristian Thulesen Dahls ugebrev

- mandag den 4. januar 2016





Grænsekontrol – Det uundgåelige


"Vi skal (jo) passe på Danmark"!

Så kom dagen, som var ventet med spænding. Dagen hvor svenskerne i forlængelse af deres forfejlede indvandringspolitik stoppede over 60 års fri bevægelighed i Norden. Hvad ville der ske? Kaos ville bryde ud! For hvordan kan man have noget så uhørt som kontrol af rejsende mellem lande?

Hvordan er det så gået indtil videre? Jo, efter godt seks timers kontrol lød det fra DSB, at det er gået stille og roligt. Ved 8-tiden kunne Ritzau berette, at journalister fylder mere end pendlere på perronen ved Københavns Lufthavn. Retfærdigvis skal det så siges, at der forventes køer og ventetid senere i dag, men det er sådan set naturligt nok, når man indfører noget nyt. Myndigheder og passagerer skal lige vænne sig til de nye procedurer.

Det, nogle med rette kan kritisere, er ikke, at der er ønske om kontrol mellem Sverige og Danmark, men at denne kontrol lægges i hænderne på transportørerne. Det er jo et udslag af Schengen-reglerne, som forbyder lande at have egentlig grænsekontrol. Havde man det, ville det jo i højere grad være politi og andre myndighedspersoner, der udøvede kontrollen. Sådan som det selvsagt også bør være.

Men læren af diskussionen frem til i dag er, at mange forsøger at gøre noget helt normalt - nemlig grænsekontrol - til noget unormalt. Til noget, der er i strid med al fornuft og iøvrigt helt uoverskueligt at håndtere i praksis. Man underkender, at det har været helt naturligt - i Danmark indtil marts 2001 - at have grænsekontrol eksempelvis til Tyskland, uden at dette har udfordret det gode naboskab. Nu gøres det til et kæmpeproblem i forhold til Tyskland, hvis Danmark igen ser behov for indførelse af grænsekontrol. Det normale gøres til det unormale...

Modstanderne af grænsekontrol bør sige det, som det er: For dem handler det om den ideologiske drøm om et grænseløst Europa. Det handler ikke om det praktisk besværlige ved grænsekontrol. Om at det trækker nogle politi-ressourcer. For dem handler det om det ideologiske. Det grænseløse Europa som er med til at drive integrationen i EU frem. Uden grænser er det selvsagt nødvendigt at harmonisere stadigt mere. Schengen-samarbejdet er således et middel til at opnå det, man gerne vil.

Og betingelsen for en ophævelse af pas- og grænsekontrol internt mellem EUs medlemslande var jo så i øvrigt også, at EUs ydre grænser skulle sikres effektivt. Det har aldrig været tilfældet, hvilket alle vel efterhånden har erkendt efter den massive folkevandring, vi har set det seneste halve år.

Udfordringerne er blevet så store, at selv de største tilhængere af det grænseløse Europa holder lav profil. Selv de kan ikke længere holde facaden over for Europas befolkninger, der jo godt kan se, at tingene ikke hænger sammen. Alle kan nu se, at illusionen, ja fantasien, om det grænseløse Europa med effektiv kontrol ved de ydre grænser ikke længere holder. At virkeligheden ikke længere kan benægtes.

Efter det massive migrant- og asylpres søger hvert land nu forklaringer for at beskytte sine egne befolkninger. Det er kun helt naturligt og meget forståeligt, selvom det kan virke lidt patetisk at skulle finde forklaringer på at indføre det normale igen. Og tankevækkende er det jo, at hver gang noget for alvor truer, indfører man grænsekontrol. Det er for eksempel sket i forbindelse med terror-handlinger og topmøder. For hvis grænsekontrol, som tilhængerne af det grænseløse Europa har sagt så mange gange, ikke nytter noget, hvorfor er det så, at landene skynder sig med at indføre netop dét, når noget truer?

Nej. Det er uundgåeligt, at grænsekontrollen kommer igen. At vi også her i Danmark får indført en effektiv kontrol ved vores grænser. Det er også det eneste rigtige. Det eneste uforståelige er, at det skal tage så lang tid.

Jeg kvitterer selvfølgelig for, at regeringen i dag har bebudet en række tiltag i forlængelse af den øgede svenske kontrol. For naturligvis skal man glæde sig over ethvert skridt i den rigtige retning.

Men lidt højere tempo vil ikke gøre noget. Selvom jeg anerkender, at det kan være svært for de, der har argumenteret for det grænseløse Europa, at erkende den fejlslagne vej. Men storheden består i erkendelsen af at have taget fejl, ikke i stædigt at holde fast til skade for landet. "Vi skal (jo) passe på Danmark", som statsministeren har formuleret det! Deri er jeg helt enig!

Med venlig hilsen

Kristian Thulesen Dahl



Tilbage til indhold | Retur til hoved menu